Jeg bor i Lindholm i et parcelhus med lukket have med min mand og to børn årgang 2012 og 2014.
Jeg har været kommunal dagplejer i 8 år, inden jeg åbnede Ifavnen. Jeg har arbejdet som livredder/svømme-instruktør, både for børne og voksenhold, lærer-vikar, arbejdet i børnehave og i 10 år arbejdede jeg inden for det socialpædagogiske område, både med børn og voksne.
Jeg passer på børn med hjertet forrest. Glade børn i trivsel, med højt selvværd og lyst til at indgå i fællesskaber og læring er et dagligt mål for mig. Jeg har en anerkendende og nærværende tilgang til børn, jeg bruger aktivt det nye børnesyn.
