Mia og Søren, forældre til Siff.
En mere tålmodig, omsorgsfuld og nærværende dagplejer end Anne skal man lede længe efter – hvis det overhovedet er muligt.
Anne ser børnene individuelt på en favnende, faglig og kærlig måde. Man fornemmer tydeligt, at der både er tid til sjov og ballade, at putte og få et kram.
Hele Annes familie er utrolig imødekommende og omsorgsfulde – deres hjem summer af hjerterum, hvor børnene er i fokus. Det føles som at aflevere vores datter hos familie. En familie vi vil savne MEGET, når vores datter starter i børnehave.
Vores datter er sensitiv, men Anne har formået at rumme hende på fineste vis og været en god sparring, når vores datter har haft hårde perioder.
Anne får de varmeste anbefalinger!
Maiken og Kennet, forældre til Gabriel.
Anne var det perfekte match for vores søn fra dag et! Efter at have været igennem flere dagplejere. De har fået et fantastisk bånd. Anne er super kærlig, omsorgsfuld og er som en anden mor til ens børn. Hun skaber tryghed og vores søn elsker at komme hos hende. Hun skaber også et godt forhold til forældrene.
Pernille og Morten, forældre til Luna.
Hjertevarme og hjerterum, det finder I hos Anne! Her finder I en dagplejer, der har fokus på trygge rammer, trivsel og kærlighed.
Anne møder både børn, søskende og forældre i øjenhøjde. Hun ser det enkelte barn og tager hensyn til børnenes individuelle behov – hertil er hun både fagligt og personligt interesseret. Vi har en datter, der har brug for særlig støtte, hvilket Anne har grebet 100%. Hun støtter op om den læring og udvikling, der er fokus på derhjemme.
Hos Anne er børnene en del af familien. Anne er super dygtig til at give børnene omsorg og de bliver altid taget imod med åbne arme, så hvert enkelte barn rummes.
Vores datter er altid glad for at blive afleveret hos Anne om morgenen og det er altid en glad pige, vi henter efter en spændende og hyggelig dag. Det gør, at vi som forældre kan tage på arbejde med ro i maven.
Vi giver Anne en kæmpe stor anbefaling – bedre dagplejer finder I ikke!

